De finske idrætsforbunds omdømme er i tilbagegang – Paralympiske Komité er den mest velrenommerede organisation
Reputation&Trust T-Medias Reputation&Trust varierer sportsorganisationernes omdømme mellem godt og rimeligt. Paralympiske Komité er den organisation med det bedste omdømme i undersøgelsen, mens Floorballforbundet er den anden organisation, der har opnået et godt omdømme. Ishockeyforbundet oplevede det største fald i omdømme i undersøgelsen.
I undersøgelsenReputation&Trust , som T-Media gennemførte i september blandt sportsorganisationer og -forbund, blev der kortlagt omdømmet hos otte finske sportsorganisationer samt den tillid, som borgerne udviser over for dem gennem deres handlinger blandt den finske befolkning.
Den ansvarlige for undersøgelsen, T-Medias seniorkonsulent, KTT Nina Laakso, har tidligere været forskningschef ved Det Finske Center for Sportsetik (SUEK). Nina har specialiseret sig i ledelsesmæssige analyser, ledelse og især etisk ledelse.
Omdømmet for de idrætsorganisationer, der er undersøgt i dette års undersøgelse, varierer mellem godt og middelmådigt. Blandt de organisationer, der betjener hele idrætssektoren, har Paralympiske Komité et godt omdømme (3,57), SUEK ry et middelmådigt omdømme (3,29) og det samme gælder for Olympiske Komité (3,01). I undersøgelsen blev der anvendt en femtrins vurderingsskala (1–5).
De undersøgte idrætsforbunds omdømme ligger mellem godt og rimeligt. Det forbund med det bedste omdømme er, ligesom sidste år, Floorballforbundet (3,50).
»I undersøgelsen er betydningen af ledelsen i idrætsorganisationer vokset yderligere. Ledelsen har en betydelig indflydelse på den støtte, som idrætsorganisationerne modtager fra interessenterne. De adspurgte i undersøgelsen mener, at man især bør stille krav til sportsledelsen om bedre økonomistyring, en stærkere økonomisk fokusering samt en større indsats for ungdoms- og kvindeidræt”, siger Nina Laakso.
Hvad angår idrætsforbundene, fremhæves arbejdspladsen som et af de faktorer, der har størst indflydelse på forudsætningerne for deres aktiviteter.
»Det er også værd at betragte god arbejdsgiverpraksis som en bredere faktor i forbindelse med samfundsansvar. Unge driver idrætsskoler for børn eller fungerer som trænerassistenter. Derfor er idrætsorganisationer, såsom lokale foreninger, ofte de unge idrætsudøveres første arbejdsgivere.«
SUEKs omdømme ligger på et rimeligt niveau – Olympisk Komités omdømme er steget i forhold til sidste år
Finnerne vurderer, at det finske center for sportsetik, SUEK, har et rimeligt omdømme. Undersøgelsen viser, at SUEK er en forholdsvis ukendt aktør blandt finnerne.
»Ligesom sidste år mener respondenterne, at SUEK kan forbedre sit omdømme ved at give mere information om sine aktiviteter, øge åbenheden i kommunikationen og sikre en mere gennemsigtig og aktiv dialog. Proaktiv handling er mere effektiv end den nuværende reaktive tilgang,” siger Laakso.
Olympisk Komités omdømme er blevet bedre i forhold til sidste år. For at styrke omdømmet yderligere forventer finnerne, at Olympisk Komité får en større samfundsmæssig synlighed og indflydelse.
»At omdømmet er steget til et rimeligt niveau skyldes sandsynligvis, at situationen i organisationen har stabiliseret sig; med den nye ledelse har organisationen undgået skandaler,« siger Laakso.
Sportsforeningernes omdømme er i tilbagegang – det største fald blev registreret hos Ishockeyforbundet
Alle idrætsforbunds omdømme faldt i forhold til sidste års resultater. Det største fald i omdømme skete for Ishockeyforbundet.
»Isishockeyforbundets omdømme afspejler de etiske problemer, der er forbundet med sporten. Deltagerne i vores undersøgelse mener, at Isishockeyforbundet bør ændre sin kultur, så den bliver mere etisk og ansvarlig. Også Gymnastikforbundet opfordres til at skabe en sundere og mere sikker kultur inden for sporten“, siger Laakso.
I år blev statsstøtten til flere idrætsforbund skåret ned på grund af etiske forsømmelser. Idrætsorganisationerne påvirker gennem deres egen kultur deres omdømme og det niveau af tillid, som finnerne nærer til dem.
»Sportsorganisationer, der befinder sig i en vanskelig økonomisk situation, bør have ret til offentligt finansierede aktiviteter. Man kan da spørge sig selv, hvorfor man inden for sporten først reagerer med sanktioner for at fremme etisk, moralsk og ansvarlig adfærd,« siger Nina Laakso.
»De adspurgte i undersøgelsen forventer i stigende grad, at idrætsorganisationerne støtter samfundsmæssigt vigtige værdier, såsom at satse på idræt for børn og unge, fremme ligestilling og tolerance samt skabe et sundt og sikkert miljø.«
SÅDAN FORSKER VI
I T-Medias undersøgelse Reputation&Trust af sportsorganisationer og -forbund blev de finske organisationers omdømme blandt den brede offentlighed undersøgt. Undersøgelsen omfattede tre finske sportsorganisationer: Det Finske Olympiske Komité, Det Finske Paralympiske Komité samt Det Finske Center for Sportsetik (SUEK). Blandt idrætsforbundene blev de fem forbund, der modtog mest statsstøtte i 2023, udvalgt til undersøgelsen: Det Finske Ishockeyforbund, Det Finske Fodboldforbund, Det Finske Salibandyforbund, Det Finske Idrætsforbund samt Det Finske Gymnastikforbund.
Sportsorganisationernes omdømme blev målt Reputation&Trust , hvor omdømmet vurderes ud fra otte faktorer: administration, økonomi, ledelse, innovation, interaktion, produkter og tjenester, arbejdsplads og ansvarlighed.
Dataindsamlingen til undersøgelsen blev gennemført ved hjælp af et elektronisk spørgeskema i perioden 1.9.–19.9.2023. I alt deltog 2 993 finner i undersøgelsen. Analyserne af idrætsorganisationerne er baseret på over 1 600 afgivne, validerede organisationsvurderinger. Undersøgelsens målgruppe var finnere i alderen 15–65 år på landsplan (eksklusive Åland). Stikprøven er vægtet, så den er repræsentativ for befolkningen med hensyn til køn, alder og bopælsområde. Den statistiske fejlmargin for hele datamaterialet er højst ca. 1,79 procentpoint i hver retning.
Yderligere oplysninger:
Nina Laakso, seniorrådgiver, T-Media
+358 400 808 940
nina.laakso@reptrust-staging.fi-p.seravo.com
